Historien

I juli 1953 kunne man i det engelske videnskabelige tidsskrift NATURE, under korte meddelelser læse: "EN REXMUTANT HOS KAT". Rapporten var indsendt af genetikeren A.C. Jude, der indledte artiklen kort med at henvise til de allerede dengang kendte 5 gener hos mus, gener, der forårsager afkortning af dækhår, krølning af knurhår og som bevirker, at babypelsen ligger i bølger. Han nævnte også 3 kendte gener hos kaninen, Rex-1, Rex-2 og Rex-3, der alle, stort set har samme egenskaber som de ovenfor nævnte gener i mus. Jude berettede så om samme fænomen hos kat, illustrerede artiklen med et billede og kunne rapportere, at der ved forsøg indtil da var produceret 7 afkom, hvoraf 3 var krøllede. Han konkluderede, at tilstanden er arvelig, men, som han skrev: "... man ved endnu ikke om det er recessivt eller dominant."

Men historien, når man graver lidt mere i den, går faktisk tilbage til 1950, hvor der i et kuld efter almindelige huskatte hos en Mrs. Ennismore fra Bodmin Moor i Cornwall, England, fandtes en krøllet, rødtabby hankat. Fru Ennismore indså at den var ualmindelig og rådførte sig med en dyrlæge, der så til gengæld rådførte sig med den føromtalte A.C. Jude. Han blev klar over, at denne killing, som de kaldte KALLIBUNKER, måtte være en mutation, dette århundredes eneste inden for den feline genetik. For at være i stand til at bevise sin teori, foreslog Jude denne hankat parret tilbage til moderen, en normalpelset tortie-hvid (tortie = skildpaddefarvet) hun. Det er efter fødslen af dette første kuld at han publicerer opdagelsen i NATURE. Den samme parring blev gentaget flere gange, og hver gang blev resultatet det samme, nemlig at ca. 50% af afkommet blev krøllet. Disse krøllede afkom blev så parret med almindelige, ikke-krøllede katte, og afkommet efter disse parringer var altid ikke-krøllede katte. Nu havde Jude beviset på, at ikke alene var disse krøllede katte en ny mutation, men også at genet, der gav krøllet pels, er recessivt, idet udkrydsning gav normalpelsede katte mens tilbagekrydsninger gav det forventede 1:1 forhold af krøllede og normalpelsede killinger.

Det var Jude, der på baggrund af de allerede kendte krøllede Rex-mus og Rex-kaniner foreslog at kalde disse katte for REX-KATTE. Rexkaninen, som er repræsenteret på kaninudstillinger rundt om i landet, har en tyk, plydslignende pels mens den eneste krøllede kanin, som dog ikke er set i Danmark, er kendt som ASTREX.

Til al uheld døde Kallibunker i en ung alder, så hans søn POLDHU, en tilsyneladende blåcreme (blå-tortie) han, overtog avlshantitlen og blev far til flere kuld. Da en blåcreme han på det tidspunkt var så godt som ukendt, blev Poldhu genstand for flere vævstypeundersøgelser. Til sidst fik Brian Sterling-Webb (en kendt opdrætter af nye racer, bl.a. Colourpoint Perseren; stamnanvn BRIARRY) ham overdraget. Uheldigvis var Poldhu i mellemtiden blevet steril og ironisk nok kunne vævstypeprøverne ikke findes. Poldhus søster, den blå LAMORNA, blev exporteret til USA mens en creme-hvid halvbror, CHAMPAGNE CHAS blev udlånt til Stirling-Webb for videre avl. Disse to kattenavne findes i de fleste danskopdrættede Cornish Rex stamtavler.

En lille, aktiv opdrættergruppe blev så oprettet af Stirling-Webb sammen med Mrs. Watts (stamnavn DU BU), en gruppe bestående af ivrige opdrættere af registrerede British-type katte. Disse opdrættere fik til opgave at krydse deres hunner med Champagne Chas og senere at parre afkommet enten tilbage til faderen eller at foretage søskendeparringer i første generation. I hvert enkelt tilfælde bekræftedes teorien om at genet er recessivt, idet en tilbageparring gav 50% rex og en søskendeparring gav det forventede 1:3 forhold, svarende til Mendels teori.

I 1960 begyndte man så at fremføre disse smukke dyr på de engelske udstillinger. På grund af udkrydsningerne på British lignede de daværende Rexer mere krøllede British end noget andet; de, der havde kendt Kallibunker, sagde, at han til gengæld så decideret FREMMEDARTET ud, dvs. havde en lang, slank krop, lange ben og hale, og store, højtplacerede øren på et moderat langt hoved med lige profil. Typen kunne minde om den nu kendte Orientaler. For at rette på udseendet og for at få nyt blodtilskud, importerede man i 1965 fra Canada et tip-tip-oldebarn af Kallibunker. Denne kat, RIO VISTA KISMET, var resultat af udkrydsninger på almindelige, hvide huskatte og brunmaskede Siamesere. Rio Vista Kismet var af en yderst overdrevent orientalsk type, og det er takket være denne kat, at de fleste nuværende europæiske Rexer er af slank type, hvorimod de amerikanske Rexer fortsat er blevet avlet frem til en ekstrem slank type.

Samtidig, nemlig i 1960, fandt en Mrs. Cox i nærheden af en tinmine i Buckfastleigh i Devon, der grænser op til Cornwall, en krøllet hankilling, som hun tog med sig hjem som kæledyr. Hun så regelmæssigt en stor krøllet hankat i minen og antog den for at være faderen til hendes kæledægge. Trods flere forsøg lykkedes det ikke nogen at indfange den gamle hankat. Mrs. Cox kaldte killingen KIRLEE. Nogenlunde samtidig læste hun om Stirling-Webbs krøllede katte og kontaktede ham for at fortælle om sit fund. Stirling-Webb blev fyr og flamme og tilbød at købe Kirlee. Mrs. Cox skilte sig til sidst af med sit højtelskede dyr til stor glæde for Rex-gruppen, der nu endelig havde fået fat i en ny avlshan. Kirlee blev parret med flere af Champagnes Chas’ døtre, men til alles bestyrtelse og store skuffelse blev resultatet af samtlige parringer ikke-krøllede, helt almindelige katte. For en sikkerheds skyld blev parringerne gentaget, og da resultatet forblev uændret, måtte man se i øjnene, at Kirlee var af en forskellig mutation. Man navngav så midlertidig disse katte som hhv. GEN-1 (dem fra Cornwall) og GEN-2 (dem fra Devon).

Kirlee var faktisk af en væsentlig anden fænotype (dvs. havde et andet udseende) end GEN-1 rexerne. Han så nok ud til at være "fremmedartet", men hans pels var mindre krøllet. Den største forskel sås dog på hovedets struktur. Kirlees hoved var nærmest alfeagtig eller troldlignende, med brede kindben, udpræget "pinch", tydelig stop på næsen og store, lavt ansatte øren. Begge typer Rex havde dog noget til fælles: de udviste en bemærkelsesværdig intelligens og en stor evne til at give og modtage ømhed.

Rexkattenes fremtid blev så overladt til bestyrelsen af The Colourpoint and AOV (Any Other Variety, red.) Club, der var oprindelig blevet oprettet af Stirling-Webb i 1959. Klubben udarbejdede en foreløbig standard for Gen-1 og Gen-2 typerne. Disse standarder blev godkendt af GCCF (Governing Council of the Cat Fancy), som besluttede, at de to gentyper ikke måtte blandes. Desværre var der nogle, der anvendte førstegenerationskatte efter Gen-1 x Gen-2 parringer i avlen. Disse opdrættere fik pålagt at vælge den gentype til avl, hvis hybrider rent typemæssigt svarede til standarden. Indenfor FIFe (det europæiske Federation International Féline) er det forbudt at krydse de to gentyper.

I 1964 blev der oprettet en ny klub for Rexer, The Rex Cat Club, men da The Colourpoint and AOV Club var den, der udførte pionerarbejdet, ændrede man dette navn til The Colourpoint and Rex-Coated and AOV Club. Disse to klubber har gennem årene haft et godt samarbejde og det er på grund af deres ihærdighed at Rex-kattene, både Gen-1, der nu hedder Cornish Rex, og Gen-2 med navnet Devon Rex, i 1967 af GCCF blev anerkendt til certifikatstatus i England. FIFe fulgte med kort tid derefter.

I årene 1950-1960 opdagede man flere Rex-mutationer. I det daværende Øst-Berlin, i Ohio, i Oregon og i Californien, USA. Ohio-grenen uddøde ret hurtigt, Oregon-grenen gav almindeligt afkom efter forsøgskrydsninger med hhv. Cornish og Devon, og beviste derved egentlig at være et Gen-3. Efter yderligere forsøg viste German Rex, som Øst-Berlin katten nu kaldes, såvel som California Rexen, sig at være identiske med Cornish, så disse antages at høre til samme mutation.

De første Cornish og Devon Rexer i Danmark blev importeret fra England i 1966. Det har vist sig, at et hvilket som helst pelsmønster og farve kan "rexes", så i dag findes der Rexer i alle tænkelige og utænkelige farver og farvemønstre, korthårede, såvel som lang- og semi-langhårede (den Böhmiske Rex, Selkirk Rex, LaPerm og Ural Rex). Man har sågar fremstillet en Rex-Abyssinier i Sydafrika. Den siamfarvede variant kaldes Si-Rex.

RACEBESKRIVELSE

For helt og holdent at være i stand til at påskønne Rex- og Sphynxkattenes enestående udseende må man først og fremmest tilsidesætte sin foruddannede mening om, hvordan en kat bør se ud!

CORNISH REX

er en mellemstor kat med en hård, muskuløs krop med lange, lige ben, der giver et højbenet udseende. Dens poter er små og ovale, halen er lang, fin og tilspidset. Hovedet er kileformet indsnævrende til en kraftig hage; i profil en lige linie fra midten af panden til næsespidsen. Øjnene er mandelformede, af en farve matchende til pelsfarven; ørene store, højtplacerede og brede ved basen. Dens høje kindben, aristokratiske profil og lange, slanke hals bidrager væsentligt til kattens elegante "look". Pelsen, der findes i mange forskellige farvevariationer, med eller uden hvidt, er kort, tyk og plysset, uden dækhår og ligger i sirlige, tætte bølger. Knurhår og øjenbryn krusede og af god længde.

Cornish Rex er en adræt, nærmest atletisk kat. Den er intelligent og ideel til mennesker, der holder af livlige kæledyr med et højt aktivitetsniveau. For selv om den elsker at være en "skødekat", elsker den også at ligge på ejerens skuldre. En Cornish Rex er en aktiv kat med en nysgerrig og udadrette natur. Den søger højder: Toppen af kradsetræet, køleskabe, bogreoler og skabe er de foretrukne opholdssteder hvorfra domænet kan overvåges. En Cornish Rex , men også en Devon Rex, er meget kontaktsøgende og kræver en del kropskontakt af sin ejer.

Populærvidenskaben, bl.a. Desmond Morris, påstår, at Cornish Rexkatte ikke fælder og er hypoallergene (kun i ringe grad giver allergi). Faktum er, at de fælder lige så meget som andre behårede væsener, der nødvendigvis må fælde for at forny pelsen. Man skal i hvert fald ikke tage en hvid eller creme Cornish Rex på skødet lige inden man drager til gilde iført sin bedste, sorte fløjskreation! Katteallergi forårsages såvel af kattens hår som af dens proteinholdige spyt. Når katte "vasker" sig, dækkes pelsen af deres spyt, der bliver luftbåren, når pelsen fældes.

DEVON REX

er en mellemstor kat med en hård, muskuløs krop med lange, slanke ben; bagbenene lidt højere end forbenene, som er sat på en måde, der giver en anelse krumning udefter. Dens poter er små og ovale, halen er lang, fin og tilspidset. Hovedet er kort, kileformet med udstående kindben og fyldte kinder. Kort snude med kraftig hage og markante knurhårspuder. Meget kort næse og afrundet pande, der giver indtryk af et stop. Panden buer bagtil til en flad hovedskal. Stor afstand mellem øjnene, der er store, ovale, skrånende mod ørets ydre kant. Øjenfarve klar og ren. Ørene er meget store, lavt ansatte, brede ved basen, med eller uden totter. Pelsen, der findes i mange farvevarianter, er meget kort og fin, bølget og blød, med eller uden dækhår. Knurhår og øjenbryn krusede, helst grove og af mellemlængde.

Devon Rex er en intelligent, målbevidst kat, der kun sjældent sidder stille i en vindueskarm eller vandrer hvilesløst rund i stuen på grund af kedsomhed. Den følger med i alt hvad man foretager sig og skal helst være med i et og alt. Mens en Cornish Rex er af blid natur med en evig trang til at behage sit menneske, kan en Devon Rex være meget fanden-i-voldsk. Hvor andre katte prøver sig frem med én klo ad gangen, bruger den meget gerne alle 10. En Devon Rex vil altid finde ud af, hvor langt den kan gå med sine unoder - og den vil prøve det igen og igen. Den vil nemlig bestemme selv! Dens temperament er charmerende og meget underholdende.

Også Devon Rex påståes ikke at fælde og at være hypoallergen. Her gælder det samme, som skrevet under "Cornish Rex".

GERMAN REXENS HISTORIE

German Rex begyndte med hankatten Munk i 1930-31 den østeuropiske by Königsberg. Han var søn af en Angorakat og en Russian Blue og havde to andre krøllede brødre i kuldet, men disse blev tidligt kastreret. Munk spredte sine værdifulde gener kritiklrst blandt landsbyens skønne damekatte, men for sin ejer havde han helt andre værdier end sin krøllede pels.

I sommeren 1951 opdagede lægen, dr. Rose Scheuer-Karpin i en hospitalshave i Berlin-Buch en sort, krøllet kat. Klinikpersonalet kunne fortælle, at man faktisk havde kendte til dyret siden 1947. Lægen kaldte katten Lämmchen (tysk for lille lam). Hendes formodning om, at det måtte dreje sig om en mutation, viste sig at være rigtig. Derved blev Lämmchen til den første tyske avls-rexkat og stammoder til de nuværende German Rex.

Først i 1957, da hendes livsledsager Blacki I døde, lykkedes det at få hende parret med sønnen Fridolin. Hun fik to krøllede hankillinger og 2 normalpelsede hunkillinger. Det var så beviset på en mutation. I mellemtiden fandt man også krøllede katte i England, de senere Cornish og Devon Rexer. Dengang var man ikke klar over at disse var af forskellig genmasse. Denne uvidenhed medførte, at man krydsede disse katte, der igen i løbet af få år resulterede i, at der ikke fandtes flere tyske Rexer. Allerede i 1968 fandtes der bare tre Lämmchen efterkommere.

Det er takket være familien Barensfeld (opdræt vom Grund) i Østberlin, at denne vidunderlige og dengang sjældne tyske rexrace blev bevaret. De kendte dyr fra dette opdræt er Ferdi, Roland og Silke von Grund. I begyndelsen vidste heller ikke familien Barensfeld noget om de nye rexmutationer i England, og også de krydsede Devon Rex ind i racen. Først da man fik normalpelsede killinger fandt man ud af, at det måtte dreje sig om forskellige krøl-gener. Gennem årene opbyggede de så det tyske rexopdræt, og på grund af mangel på avlsmateriale var også de - ligesom opdrættere af de andre krøl-racer - tvunget til udkrydsninger. Familien Wöllner (opdræt von Zeit) i datidens Vesttyskland hørte tilfældigt om disse særegne, krøllede katte. Deres største ønske var at eje en af dem. De kontaktede familien Barensfeld, men på grund af de politiske forhold var det ikke helt nemt at udveksle katte. Det lykkedes dog i 1973, og så kunne man påbegynde det tyske Rex-opdræt også i Vesttyskland.

I 1979 fandt man i Siegburg endnu en krøllet hankat. Han var sort/hvid, og blev kaldt Puschkin. Familien Wöllner omdøbte ham til Kater Preu , og han skulle så berige GRX-opdrættet med sine gener. Men allerede efter resultatet af den første parring måtte man med forbavselse erkende, at han antagelig besad nogle helt andre krøl-gener. Han blev straks kastreret, så man fandt aldrig ud af hvad han egentlig var for en krøl. Også familien Wöllner har en stor ære i udviklingen af German Rex-opdrættet. Deres bedst kendte avlshan var Dietrich von Zeit, men også søskendeparret Xerri og Xanti skrev historie ved i August 1981 at frembringe den første German Si-Rex, Dianne-II. Dianne var en slank og yndig hunkat, som familien Wöllner ikke agtede at komme af med. Og alligevel lykkedes det fru Glück, der en dag var på besøg og forelskede sig i killingen, at få den med hjem. Hun begyndte så at opdrætte racen (opdræt vom Glücksanger).

Blandt andre, senere kendte GRX-opdrættere er Annelise Hackmann, en tidligere FIFe dommer og formand for 1.DEKZV. Men racen havde dårlig gennemslagskraft overfor de andre krøllede racer. Også gennem det sidste tiår havde GRX-opdrættet måttet bukke under, hvis det ikke var for den erfarne svejtsiske opdrætter fru Schwarzenbach (opdræt Frizzled Frolic), der med masser af initiativ påtog sig at videreføre opdrættet.

RACEBESKRIVELSE

GERMAN REX

er en mellemstor, muskuløs kat på slanke ben af mellemlængde. Hovedet er rundt med kraftigt udviklede kinder, store, åbne øren. Øjne af medium størrelse i farve passende til pelsfarven. Pelsen er silkeagtig, kort med tendens til krøller. Knurhår krøllede. Alle farver, med eller uden hvidt, er tilladte. Kropsbygningen er noget tungere end hos Cornish Rex - mere i stil med den Europæiske Korthårskat. German Rex-katten er et absolut venligt væsen, der hurtigt skaber kontakt til sit menneske. Den er livlig, legesyg og intelligent. Den behersker, som andre Rexer, alle slags akrobatiske kunster, som den gentager gang på gang til stor glæde for omgivelserne. Temperamentet er faktisk det samme som det af en Cornish Rex. German Rex-opdrættet har ligget i dvale siden en gang i 70'erne. Der er nu en gruppe ivrige opdrættere i Tyskland, Finland, Svejts, Rusland, Holland, Sverige, og Danmark, der forsøger at genetablere racen ved især at anvende Cornish Rex-katte i avlen idet de to racer er genetisk ens.

SPHYNXENS HISTORIE

Hårløse katte har man verden rundt haft kendskab til i over 100 år. Det første forsøg på at renavle disse katte fandt sted i 1960'erne i Canada, hvor en sort/hvid kat kaldt ELISABETH fødte en hårløs killing. Forsøgsprogrammet viste sig ikke at have lykken med sig og CFA (Cat Fanciers Association), der havde tilladt forsøget, trak tilladelsen tilbage i 1971. På det tidspunkt troede man nemlig, at Sphynxens arvemasse var behæftet med et letalt (dødeligt) gen. Dengang kaldte man disse katte Canadisk hårløs, Månekatten, eller katten uden pels.Denne linie ophørte med at eksistere.

Sphynxkatten af i dag nedstammer fra korthårede huskatte. Det første eksemplar dukkede op i 1975 i Wadena, Minnesota. JEZABELLE, en herreløs korthårskat, blev afleveret på farmen tilhørende Milt og Ethelyn Pearson. Kort efter fødte hun en hårløs killing, der blev kaldt EPIDERMIS. Året efter fødte Jezabelle hunkatten DERMIS. Disse to katte blev overflyttet til Kim Mueske (stamnavn Z. STARDUST) i Tigard, Oregon, hvor Epidermis blev det vigtigste grundlag for det nuværende Sphynxopdræt.

I 1978 blev 3 hårløse killinger samlet op i Torontos gader. Hankatten BAMBI forblev i Canada mens 2 hunner, PUNKIE og PALOMA blev sendt til Dr. Hugo Hernandez i Holland. Disse to katte blev begyndelsen til opdrættet af den "europæiske" Sphynxkat.

Gennem årene er der fortsat fundet tilfældige, hårløse katte forskellige steder i USA, Canada og Rusland. Senest blev der i Tennessee født en hårløs killing, hvis forældre begge var langhårkatte!

RACEBESKRIVELSE

SPHYNX

er en mellemstor, robust og muskuløs kat med en bred brystkasse. Kroppen er rund omkring maven, som om den just havde indtaget et stort måltid; katten må dog ikke synes fed. Hovedet er kileformet med blide kurver og nøje afgrænset knurhårspuder. Udstående kindben og en næse med et udtalt stop. Øjnene ovale, skrånende mod ørets ydre kant. Ørene store, ikke for højt- eller lavtsat. Halen er extra lang og trædepuderne på de lange slanke tæer er meget kraftige.

Sphynxen er - i modsætning til almindelig opfattelse - ikke en totalt hårløs kat. Dens krop kan være dækket af meget korte dun. Øren, snude, hale og fødder kan være dækket af blød, tætpakket, meget korte hår; nogle kun lidt, andre slet ikke. En Sphynx’ skind har et rynket udseende, især killingerne, som ofte ser ud som om var de iført pyjamas, der er et par numre for store. Skindtemperaturen føles meget varm, nærmest som at røre ved en varm fersken, eller vaskeskind.

Sphynxen kræver ikke specialfoder eller vanskelig pleje. Den behøver heller ikke at iføres tøj. Den kræver dog hyppigt at blive badet, da den - lige som børn - bliver snavset af at "lege i sandkassen". Skindet skal også holdes fri for den naturlige olieafsondring, som absorbedres af pelsen hos en normalpelset kat. De store øren, der mangler hår som filtre for støv og skidt, skal også ofte renses for at undgå opståen af ørevoks. Sphinxen har en glubende appetit og spiser mere end de fleste andre katte, antagelig på grund af et noget høj ere stofskifte, der er bydende nødvendig for at holde den noget højere kropstemperatur. Sphynxen er ikke ubetinget en 100% indendørskat. Har man mulighed for at tilbyde den, at den kan komme ud i en løbegård, vil den i stor udstrækning benytte "tilbudet". Men den skal selvfølgelig have mulighed for at søge både læ og skygge. Hvis katten har en lys farve, kan man smøre solcreme på udsatte steder, som f.ex. ørene, idet de kan få solskoldninger. Is koldt vejr skal man også være opmærksom, idet de kan hurtigt blive forkølede. Indendørstemperaturer, som er behagelige for mennesker, er passende for en Sphynx. Fryser den, vil den finde en varm plet under tæpper, på fjernsynet, o.l.

Personlighed og Sphynx går hånd i hånd. De er livlige, nysgerrige, og fulde af gale streger. De er kærlige og kontaktsøgende; elsker at ligge i arm som en baby, og går fint sammen med andre katte og hunde.

Også Sphynx påståes ikke at fælde og at være hypoallergen. Her gælder det samme, som skrevet under "Cornish Rex".

SELKIRK REX BESKRIVELSE

Selkirk Rexen har en nærværende og aktiv personlighed med et sødt og indtagende gemyt. En Selkirk Rex er en medium størrelse kat med kraftige knogler der giver katten en over-raskende vægt og et kraftfuldt udtryk. Dens krøller er store, løse og fløjlsbløde, og temmelig opsigtsvækkende på de langhårede. Selkirker er stærke og robuste. Denne race er utrolig tålmodige, kærlig og tolerant. Selkirk Rexen er hverken en krøllet British korthår eller magen til af de andre Rex typer!
 
Hunkattene kan være mindre massive end hannerne men er ikke skrøbelige af udseende.

Alle pelsfarver, mønstre og farvekombinationer bliver accepteret, også hvide områder kan være kombineret med hvilken som helst farve og mønster. Den har en tilfældig ustruktureret pels hvilket er særligt synligt hos de langhårede katte.

GENERELT GÆLDENDE FOR ALLERGIKERE

Køb ikke en Cornish Rex, en Devon Rex eller en Sphynx uden at af have været i kontakt med dyret i mindst et døgn. Enkelte opdrættere "låner" gerne en kat ud for week-enden. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, da sørg for at få en skriftlig aftale om, at katten kan tilbageleveres inden for 8 dage mod fuld tilbagebetaling af købesummen.