Devon Rex

FIFe standard

År 1960 Devon, England fandtes en krøllet hankilling, der blev adopteret som kælekat og kaldt Kirlee. Denne Kirlee er stamfar til de nuværende Devon Rex.

Devon Rex er en lille til mellemstor kat med en hård, muskuløs krop med lange, slanke ben, bagbenene lidt højere end forbenene, som er en anelse krumme. Dens poter er små og ovale, halen er lang, fin og tilspidset.

Hovedet er kort, kileformet med udstående kindben. Kort snude med kraftig hage og markante knurhårspuder.
Meget kort næse og afrundet pande, der giver indtryk af et stop. Stor afstand mellem øjnene, der er store, ovale, skrånende mod ørets ydre kant.
Ørerne er meget store, lavt ansatte, brede ved basen, med eller uden totter.
Pelsen, der findes i mange farvevarianter, er kort og fin, bølget, hos nogle blød hos andre mere ru, med eller uden dækhår. Knurhår og øjenbryn krusede, helst grove og af mel­lemlængde.

Devon Rex, som af nogle kaldes “E.T.”, er en intelligent, målbevidst, foretagsom og meget social kat, der kun sjældent sidder stille på grund af kedsomhed. Den følger med i alt hvad man foretager sig og skal helst være med. Dens temperament er charmerende og meget underholdende.