Don Sphynx

FIFe standard

DonSphynx er et opdræt af russisk oprindelse begyndende med fundet af en hårløs killing på gaden i byen Rostov-on-Don i 1987. Er også kendt under navnet Donskoy, DonBald Cat, DonHårløs, RussiskHårløs.

Don Sphynx’en er en mellemstor kat med stærk benstamme, middellang og kraftig hals, skal syne muskuløs.

Rundt brystparti og brede hofter. Bagben er længere end forben.
Hovedet er kileformet, noget længere end bredt. Frem­stående øjenbryn, kraftige kindben og stærk hage.
Store højtsiddende, opretstående ører der er let fremadrettede.
Skråtstillede mandelformede øjne.
Overdrevent meget hud, der er elastisk, næsten som om huden er en størrelse for stor. Rynker på hoved, hals, ben og mave, også ønskværdig omkring næseparti, mellem ører og på skuldrene.

DonSphynx’en er hengiven, intelligent og meget venlig overfor mennesker og andre dyr. Selvom pelsplejen ikke er stor på en Don Sphynx, så anbefales det at bade katten jævnligt. Bør vaskes med en god katteshampoo.